OPLYSNINGER om skolen og kurserne

FORSIDEN - - Kursusbrochure som pdf - - WEEKENDKURSERNE - SOMMERKURSERNE - TILMELDINGSBLANKET: Word - pdf

 

OM KURSERNE

Deltagerforudsætninger:

Kurserne er for unge og voksne udviklingshæmmede, der har interesse for de pågældende fag og kan klare sig selv i det daglige med hensyn til påklædning og personlig hygiejne.

Deltagerne skal være indstillet på at deltage i fælles aktiviteter som gåture, køkkenhold og lignende. Og skal kunne klare husets mange trapper.

Skolen ligger i Gl. Gjesing på en naturskøn egn mellem Odder og Skanderborg, 25 km syd for Århus. Der er plads til 8-10 elever, indkvarteret på fleresengs soverum (ikke luksus). Vi har en kat og dværghøns, der går frit rundt i haven. På kurserne kommer deltagerne fra store dele af landet. Kurserne får tilskud via folkeoplysningsloven.

 

Tilmelding og betaling:

Send tilmeldingsblanket eller et brev eller en e-mail med de ønskede oplysninger.

Du modtager så senere en bekræftelse og et girokort til indbetaling af kursusprisen. Hvis kurset er overtegnet, vil du hurtigst muligt få meddelelse om det.

Tilmeldingen er bindende, men hvis framelding sker inden 3 uger før kursets start, refunderes betalingen fratrukket et administrationsgebyr på 100 kr. for weekend- og 300 kr. for sommerkursus.

 

Prisen dækker ophold, materialer, undervisning, evt. transport og entréer:

Weekendkursus koster 1765 kr. hvis ikke en anden pris er nævnt ved kurset.

Sommerhøjskolekursus koster 4000 kr.

 

Vedr. kurserne:

Kurserne starter kl. 16

og slutter kl. 15 på de nævnte dage (hvis ikke andet er nævnt ved kurset).

 

Medbring på kurset:

Lagen, sovepose eller dyne og hovedpude med betræk (dyne og hoved-pude kan evt. lejes: med betræk for 100 kr. eller uden betræk for 50 kr.)

praktisk tøj (+ regntøj) og fodtøj (gerne gummistøvler, så vi kan gå i skoven)

toiletsager, håndklæde, sygesikringsbevis, lommepenge, og evt. kamera, videoudstyr, instrument.

Skal du hentes ved tog eller bus?

Hvis det er aftalt med os i forvejen, kan vi hente og bringe deltagere ved toget på Skanderborg Station (30 kr hver vej).

Hvis du kommer med rutebil (nr 202) fra Århus eller sydfra, kan du aftale med os at blive hentet ved rundkørslen i Gjesing.

 

Spørgsmål?

Så ring og snak med mig, Svend Hofgaard Møller, på tlf. 8653 1446. Jeg er skolelederen eller kursuslederen, og jeg er også lærer på de fleste kurser. Jeg bor her på skolen sammen med min kone, Christel.


GJESING FRITIDSSKOLE
Herschendsgavevej 18, Gl. Gjesing, 8660 Skanderborg

gjesing@fritidsskole.dk / fritidsskole.dk / gje.dk

telefon 8653 1446 (mobil 2927 1046)

 

Se fotos fra skolen

 

 

FORSIDEN - WEEKENDKURSER